Hastighedsoptimer Wordpress hjemmeside

Guide: Hastighedsoptimer WordPress hjemmeside

Internetbureau.dk ser nærmere på et vigtigt område for alle hjemmesideejere, specielt dem af Jer, der har ambitioner om at have gode placeringer i søgeresultaterne. Fokus er hastighedsoptimering, da din hjemmesides hastighed er afgørende for din succes.

Det er ligeledes afgørende for om dine besøgende bliver på hjemmesiden og foretager de ønskede køb eller handlinger. Det gør de ikke, hvis din side hakker og hvis man skal vente 4-5 sekunder på at hver side loader. Da WordPress er blevet ekstremt udbredt og populært, har vi valgt at indsnævre guiden til hvordan du hastighedsoptimerer din WordPress hjemmeside. Du får 3 gode plugins du bør overveje.

3 plugins du skal installere

WordPress er et fantatisk CMS system af mange årsager og én af de bedste er, at der findes et væld af gode plugins. Uanset om du skal have forbedret designet, SEO-delen eller hastigheden på din hjemmeside. Udvalget af plugins gør det ligeledes svært at skelne de gode, fra de mindre gode. Det har vi gjort for dig og her er 3 plugins du skal installere.

1. WP Super Cache (W3 Total Cache for erfarne)

Det første hedder WP Super Cache og vil hurtigt give mærkbare resultater på sidens performance og loadtid. Der vil være diskussion om du skal vælge dette, eller W3 Total Cache, der er mest for de trænede bruger. Det plugin har mange flere valgmuligheder og features, men kræver at du har den fornødne viden.

Du kan ikke vælge begge, så det er op til dig at vurdere hvor langt dine kompetencer rækker. For vores erfaring er at W3 Total Cache kan give den største forøgelse af performance, men er som sagt sværere at opsætte.

Læs mere om WP Super Cache her.

2. Better WordPress Minify

Better WordPress Minify er et andet super godt plugin, du ligeledes finder i tilsvarende guides på nettet. Det bliver nævnt mange steder og med god grund. Better WordPress Minify (BWP) er nemlig med til at gøre, så hjemmesidens CSS og JS filer fylder mindre og det styrker load tiden – væsentligt!

Hvis du prøver at teste hastigheden før og efter installation, vil du næsten med garanti kunne mærke en markant forøgelse i din score. Her kan du fx. bruge GTmetrix.com eller Tools.pingdom.com.

Se mere om BWP pluginet her.

3. WP Smush

Sidst har vi valgt at inkludere pluginet WP Smush, der har fokus på hjemmesidens billeder. Det er primært relevant hvis du har mange store billeder, der fylder meget og derfor gør hjemmesiden langsom. Her går WP Smush ind og minimerer billedernes størrelse, men uden at gå på kompromis med deres kvalitet.

Så selvom billederne bliver komprimeret, er det ikke noget der gør en forskel på billederne. Det er i hvert fald ikke noget vi selv har kunne spotte ved selvsyn. Til gengæld kan du forvente en langt hurtigere WordPress hjemmeside, da billederne ikke gør dine sider ligeså langsomme.

Læs mere om WP Smush her.

 

Der er selvsagt flere plugins du kan vælge imellem, men disse tre vil løse de vigtigste behov. Dertil kommer at de er meget nemme og brugervenlige at anvende. Vi håber du får glæde af dem.

Skulle du få lyst til at læse andre artikler om WordPress, webudvikling eller IT, kan du finde masser af godt indhold via vores nyhedsfeeds om hjemmesider og  online guides.

Skriv et svar